§ 3. Å og dobbelt-a

§ 3. Å og dobbelt-a
\
Bogstavet Å/å blev med Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22.3.1948 indført til erstatning af Aa/aa (dobbelt-a) som betegnelse for en å-lyd. I den nugældende retskrivning er å enerådende i sprogets almindelige ord (se nærmere i punkt 1 nedenfor), mens aa stadig har en vis udbredelse i stednavne (punkt 2) og i personnavne (punkt 3).
\
(1) ALMINDELIGE ORD
\
I sprogets almindelige ord, dvs. de ord der ikke er proprier, skrives der altid å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd:
\
åben, ål, år, tå, tåler, påstå, småål.
\
Afledninger til og sammensætninger med navne der lokalt ønskes skrevet med aa (se § 3. Å og dobbelt-a.2), kan dog også skrives med aa. I selve Retskrivningsordbogen er sådanne ord opført som dobbeltformer, fx
\
ål|bor|gen|ser (el. aalborgenser) sb., -en, -e, -ne (jf. § 3.1)
aal|bor|gen|ser (el. ålborgenser) sb., -en, -e, -ne (jf. § 3.1)
\
I nogle ord er bogstavforbindelsen aa den eneste mulighed. Den betegner dog i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde: afrikaans, kanaanæer, ekstraarbejde.
I et enkelt ord der kan udtales enten med å-lyd eller med a-lyd, kan man valgfrit skrive å eller aa: krål/kraal.
\
(2) STEDNAVNE
\
Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med å: Åbenrå, Ålborg, Århus, Fåborg, Grenå, Tåsinge, Tåstrup.
En del lokale myndigheder foretrækker imidlertid skrivemåderne med aa, fx Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Grenaa, og disse ønsker fremgår af Stednavneudvalgets liste over autoriserede danske stednavne. I de tilfælde hvor sådanne stednavne er medtaget i Retskrivningsordbogen, er navnene opført som dobbeltformer, fx
\
Gren|å (el. Grenaa) (jf. § 3.2)
Gren|aa (el. Grenå) (jf. § 3.2)
\
Om muligheden for at bruge aa i afledninger til og sammensætninger med sådanne navne, se § 3. Å og dobbelt-a.1
I stednavne på norsk og svensk skal der altid skrives å og ikke aa som betegnelse for en å-lyd: Ålesund, Åbo, Borås, Skåne. Bogstavforbindelsen aa kan forekomme i udenlandske stednavne, men betegner i sådanne tilfælde ikke en å-lyd, men en eller flere a-lyde:
\
Aachen, Dar-es-Salaam, Kanaan, Kirunavaara, Maastricht, Saar.
\
(3) PERSONNAVNE
\
I personnavne forekommer både å og aa som betegnelse for en å-lyd. Man kan dog ikke veksle frit mellem skrivemåder som fx Åse og Aase, og Vestergård og Vestergaard, men bør skrive sådanne personnavne på samme måde som den enkelte bærer af navnet selv skriver dem.
Om brugen af å og aa i navne på firmaer, foreninger og lign., se § 61. Om stavning af proprier.

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Нужна курсовая?

Look at other dictionaries:

  • dobbelt — dob|belt adj., e, i sms. dobbelt , fx dobbeltmester, dobbelttime, dobbelttilværelse …   Dansk ordbog

  • Dobbelt halvstik — Meget brugt stik (eks. midlertidig fortøjning), som er let at løse …   Danske encyklopædi

  • Dobbelt repræsentation — Et led repræsenteres 2 gange i samme sætning. Syn. Ekstraposition, spids stilling, sætningsspaltning. Ex: Peter han kommer nu, spansk: a Juan le he dicho …   Danske encyklopædi

  • Bigami — dobbeltægteskab, tvegifte …   Danske encyklopædi

  • Binær — Dobbelt, tvilling …   Danske encyklopædi

  • § 9. Konsonanter i opslagsformer — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives… …   Dansk ordbog

  • § 8. Hovedregler — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal, fx læsse, hallen, bassen, og enkelt konsonant efter en lang vokal, fx læse, halen, basen. Denne regel gælder …   Dansk ordbog

  • § 10. Konsonanter i bøjningsformer — (1) KONSONANTER EFTER TRYKSTÆRK VOKAL Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx skuddet, tilskuddet, matte. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når… …   Dansk ordbog

  • § 61. Om stavning af proprier — (1) UDENFOR RETSKRIVNINGSORDBOGENS OMRÅDE Stavning af proprier ligger kun i begrænset omfang indenfor Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område (se dog § 3. Å og dobbelt a om brugen af å og aa i stednavne og personnavne og § 11 14 om… …   Dansk ordbog

  • Skalerbarhed — I IT terminologi betegnelsen for sammenhængen mellem systemets ydeevne og størrelse . I et lineært skalerende system vil dobbelt så mange processorer give et dobbelt så hurtigt system …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”