§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium

§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
\
(1) BØJNINGSFORMER
\
Mange adjektiver består helt eller delvis af oprindelige præteritum participier, fx kneben, løssluppen, nystrøgen el. nystrøget, glatbarberet, ulakeret, velvalgt, henrykt. Sådanne participier har i princippet samme bøjningsformer som andre adjektiver der ender på -en, -et eller -t. Adjektiver der ender eller kan ende på -en, følger dog forskellige mønstre. En del tilføjer -t i intetkøn og kommer altså til at ende på -ent, fx kneben (et knebent flertal). Nogle har i intetkøn valgfrihed mellem en form på -ent og en form på -et, fx fremskreden (et fremskredent el. fremskredet tidspunkt), og enkelte kan kun ende på -et, fx gudgiven (et gudgivet svar). De fleste af de adjektiver på -en der har en valgfri form på -et, fx nystrøgen el. nystrøget, ubeskreven el. ubeskrevet, kan i intetkøn kun ende på -et: et nystrøget forklæde, et ubeskrevet blad. De nøjagtige bøjningsoplysninger må søges under de enkelte ord i Retskrivningsordbogen.
\
I nogle tilfælde skelnes der betydningsmæssigt mellem et participium på -et og det tilsvarende adjektiv på -en. Participiet har da konkret betydning, mens adjektivet har overført betydning:
\
slebet krystal — et slebent væsen.
et stjålet ur — et stjålent blik.
et svedet øjenbryn — et svedent grin.
\
Adjektiver der er dannet af præteritum participium, og som ender eller kan ende på -en, er opført i Retskrivningsordbogen som selvstændige opslagsord (fx kneben, løssluppen, nystrøgen el. nystrøget). Af de ord der ender på -et eller -t, er nogle opført som selvstændige opslagsord (fx henrykt, interesseret, ubemærket, velplejet), mens andre ikke er med i ordbogen (fx nyvasket, ulakeret).
\
Enkelte af de adjektiver der ender på -en eller -et, kan i bestemt form og i pluralis bøjes på to måder, fx optaget, ubeskåren el. ubeskåret: den optagede el. optagne telefon, de ubeskårede el. ubeskårne indtægter. Oplysninger om sådanne bøjningsmuligheder er anført under det enkelte ord i Retskrivningsordbogen.
\
(2) BRUG AF BØJNINGSFORMERNE
\
Bøjningsformer af adjektiver dannet af præteritum participium bruges principielt på samme måde som bøjningsformerne af andre adjektiver:
\
en kneben sejr.
et knebent flertal.
nogle knebne sejre.
en nystrøgen el. nystrøget skjorte.
de nystrøgne el. nystrøgede gardiner.
et hengivent menneske
Reolerne er ulakerede.
Kartoflerne må være ganske nyopgravede.
Kasserollerne hang blankpolerede på messingstangen.
Lavt monterede fortasker giver bedst balance på cyklen.
Hun grinede svedent.
\
Når sådanne adjektiver indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det dog helt almindeligt at bruge ubøjet form i alle tilfælde:
\
Vi er helt uinteresseret (el. uinteresserede) i den slags.
De var henrykt (el. henrykte) over forslaget.

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Поможем решить контрольную работу

Look at other dictionaries:

  • § 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv. — (1) EFTER HAVE OG FÅ Efter hjælpeverberne have og få bruges præteritum participium i ubøjet form (ubestemt singularis intetkøn): Vi har lejet en bil til turen. Spejderne fik solgt alle lodsedlerne. Hun skal nok snart få brugt pengene. Hvor har du …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”