- § 58. Anførselstegn
- \
Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og "..."; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller '...' (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk spørgsmål. Det er således ikke afgørende om anførselstegnene er dobbelte eller enkelte (jf. dog punkt 4), om de er placeret oppe eller nede, eller om de vender opad eller nedad. Hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn i hele teksten.\Man kan bruge anførselstegn for at vise at man bruger ord eller sætninger som er hentet ud af andre tekster og sammenhænge (citater).\(1) VED REPLIKKER OG CITATER\Anførselstegn kan bruges til at markere replikker og citater:\»Altså,« sagde lagerforvalteren, »fandt du den, eller stjal du den?»Det var ved den lejlighed Krag udtalte at »man har et standpunkt til man tager et nyt«.Hvorfor sagde du »straks« når du mener »om en times tid«?Jeg er så træt af hans energiske »god morgen!«.I dag bruger man normalt kun »selvom«, også i de tilfælde hvor man tidligere brugte »skønt«.Brug jokertegnene »*« og »?« ved søgning på dele af ord og ordforbindelser.\Om brugen af andre tegn (punktum, komma, spørgsmålstegn, udråbstegn) i forbindelse med anførselstegn, se § 59. Replikgengivelse.4\(2) VED FORBEHOLD\Ved hjælp af anførselstegn kan man tage forbehold over for brugen af ord eller sætninger:\»Salonen« viste sig at være en lille stue med kun ét vindue.Han har nu »studeret« i 11 år.Viske»læder« er rent faktisk lavet af gummi.\I forbindelse med ordet såkaldt bruges der i reglen ikke anførselstegn: Hans såkaldte studier har nu varet i 11 år. (Men: Hans »studier« har nu varet i 11 år).\(3) VED BOGTITLER OG LIGN.\Anførselstegn kan bruges til at markere titler på bøger, skuespil, digte mv., eller navne på institutioner, bygninger mv., især når man derved kan undgå forveksling med navne på personer, ting eller steder, eller når man med anførselstegnene kan afgrænse lange titler:\Harald Herdals bog »Løg« udkom i 1935.»Sprog i Norden« (navn på tidsskrift) har eksisteret siden 1970.Murakamis »Norwegian wood« gjorde et stort indtryk på hende.I »Højt fra træets grønne top« skildres en borgerlig families juleaften.Hun er vendt tilbage til »Danmark« (navn på firma).»Stærekassen« er tegnet af arkitekt Holger Jacobsen.»Leonora Christina« var forsinket igen.Mødet blev udsat på grund af »Leonora Christina«s forsinkelse.\Om brug af store og små bogstaver ved navne på bøger mv., se § 12. Store og små bogstaver i proprier.9\(4) VED CITAT I CITAT\Enkelte (ufordoblede) anførselstegn kan bruges ved ord der står i en større sammenhæng som selv er omgivet af anførselstegn:\»Hvem har egentlig skrevet 'Højt fra træets grønne top'?« spurgte han.\(5) ORDDELING\Ved orddeling ved linjeskift i forbindelse med anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn, fx\limfjords-»kaviar«.\»pels«-frakke.
Dansk ordbog. 2015.
