- guddom
- gud|domsb., -men, -me, -mene, i sms. guddoms-, fx guddomskraft
Dansk ordbog. 2015.
Dansk ordbog. 2015.
Gottheit, die — Die Gottheit, plur. die en. 1) Als ein Abstractum, das göttliche Wesen, die göttliche Natur; ohne Plural. In den Götzen ist keine Gottheit, Bar. 6, 50. Gottes unsichtbares Wesen, das ist, seine ewige Kraft und Gottheit, Röm. 1, 20. Die Gottheit… … Grammatisch-kritisches Wörterbuch der Hochdeutschen Mundart
Arianismen — er opkaldt efter præsten Arius (256 336), født i Alexandria, Ægypten. Den 27. november 326 blev Arius indkaldt til Konstantinopel. Hvorfra lejesoldater spredte arianismen ud i Europa, til den katolske kirkes vrede, fordi det ansås for et… … Danske encyklopædi
Deifikation — 1. Forgudelse. 2. Ophøjelse til guddom … Danske encyklopædi
Deitet — 1. Guddom. 2. Guddommelighed … Danske encyklopædi
Gad — (hebraisk: Lykke). 1. En af Israels stammer, hvis land lå øst for Jordan omkring Jabbok, Gileads bjerge og Jordan sletten til Gennesareth sø, nord for Ruben, syd for Manasse. Da Israels magt sank, var det disse egne, som først og mest led ved… … Danske encyklopædi
Iapetos — nævnes i gamle græske sagn som en af Titanerne, søn af Uranos og Gaia, broder til Kronos. Ifølge Hesiodos es teogoni ægtede han okeaniden Klymene og havde med hende de berømte sønner Atlas, Menoitios, Prometheus og Epimetheus. Prometheus es søn… … Danske encyklopædi
Inkariget — Indiansk samfund, som eksisterede 1100 1533, og hvor Solen blev tilbedt som en guddom … Danske encyklopædi
Quadrifrons — Quadrifrons, den firehovede, tilnavn til den romerske guddom Janus … Danske encyklopædi
apoteose — a|po|te|o|se sb., n, r, rne (ophøjelse til guddom; forherligelse) … Dansk ordbog