- sammenhæng
- sam|men|hængsb., -en el. -et, -e el. sammenhæng, -ene, i sms. sammenhængs-, fx sammenhængsskabende
Dansk ordbog. 2015.
sammenhæng
Look at other dictionaries:
sammenhængskraft — sam|men|hængs|kraft sb., en; samfundets sammenhængskraft … Dansk ordbog
sammenhængende — sam|men|hæn|gen|de ubøj. adj … Dansk ordbog
Syneki — Sammenhæng … Danske encyklopædi
Konsistens — Sammenhæng, tilstand, tæthed … Danske encyklopædi
Kontekst — Sammenhæng i hvilken ord og udtryk forekommer. Ex: skride: jeg skrider nu (går) bilen skrider ud (glider) … Danske encyklopædi
Kontinuerlig — Sammenhængende, uafbrudt, vedvarende … Danske encyklopædi
Luftmasse — Sammenhængende område i atmosfæren med relativt ensartede meteorologiske egenskaber. Dannes, når luften forbliver over et geografisk stort ensartet område i længere tid, som det fx er tilfældet med de store stationære højtryksområder … Danske encyklopædi
Synekisk — Sammenhængende … Danske encyklopædi
Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det … Danske encyklopædi
Kohærens — Intern sammenhæng. Interne kriterier for at handlingen i en tekst er logisk sammenhængende. Brud på kohærens går en tekst ulogisk Kohæsion Ekstern sammenhæng. Eksterne kriterier for en teksts sprog lige sammenhæng v.h.a. forbinderord (pronominer … Danske encyklopædi
