- ufærdig
- u|fær|digadj., -t, -e
Dansk ordbog. 2015.
ufærdig
Look at other dictionaries:
færdig — fær|dig adj., t, e; som adv. uden t i forbindelser som spise færdig, tale færdig; som prædikativ kan færdig være ubøjet, fx vi har bagt brødene færdig(e) … Dansk ordbog
afərdigər — (Bakı) dolanacaq. – Afərdigərim pis döyür … Azərbaycan dilinin dialektoloji lüğəti
bemærkelsesværdig — be|mær|kel|ses|vær|dig adj., t, e, som adv. også uden t, fx det er en bemærkelsesværdig(t) god film (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) … Dansk ordbog
flyvefærdig — fly|ve|fær|dig adj., t, e; en flyvefærdig fugleunge … Dansk ordbog
ligeværdig — li|ge|vær|dig adj., t, e; en ligeværdig modstander … Dansk ordbog
mærkværdig — mærk|vær|dig adj., t, e, som adv. også uden t, fx et mærkværdig(t) ufølsomt menneske (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) … Dansk ordbog
revnefærdig — rev|ne|fær|dig adj., t, e (som er lige ved at revne); revnefærdig af grin … Dansk ordbog
sandfærdig — sand|fær|dig adj., t, e; en sandfærdig beretning … Dansk ordbog
segnefærdig — seg|ne|fær|dig adj., t, e; være segnefærdig af træthed … Dansk ordbog
spagfærdig — spag|fær|dig adj., t, e (tilbageholdende og stilfærdig) … Dansk ordbog
sprækkefærdig — spræk|ke|fær|dig adj., t, e; være sprækkefærdig af forventning … Dansk ordbog
