§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier

\

Ved visse ord er der en betydningsforskel mellem et t-adverbial med -t og det tilsvarende rene adverbium uden -t, fx mellem t-adverbialet lovligt og det rene adverbium lovlig, mellem endeligt og endelig, knapt og knap, ligefremt og ligefrem, nært og nær. Her betegner t-adverbialet den måde noget forholder sig på eller foregår på, mens det rene adverbium som hovedregel angiver den skrivendes eller talendes holdning til det der siges (fx om det er sikkert eller usikkert, ventet eller uventet, ønskeligt eller ikke ønskeligt):

\

Det var en lovligt (på en lovlig måde, legalt) varslet konflikt.

Det var en lovlig (lidt for) stor mundfuld.

\

Hun besvarede opgaven antageligt (på en antagelig måde, acceptabelt).

Hun klarer antagelig (sandsynligvis) ikke prøven.

\

Han talte ligefremt (på en ligefrem måde, direkte, enkelt).

Han har ligefrem (overraskende nok, endog) penge med til os.

\

De afgjorde sagen endeligt (definitivt).

Jeg har endelig (langt om længe) fundet frem til nummeret.

De var nært (inderligt) knyttet til deres far.

Han havde nær (næsten) mistet sin stilling.

\

Der blev uddelt knapt (sparsommeligt) afmålte rationer.

Man forstår knap (næsten ikke) hvad han mener.

\

Han arbejdede præcist (med præcision).

Jeg forstår præcis (fuldstændig) hvad du mener.

Toget kører præcis (på slaget) kl. 12.

\

Sådanne t-adverbialer er ikke opført som selvstændige opslagsord i Retskrivningsordbogen. De falder sammen med adjektivets intetkønsform og må derfor søges under det pågældende adjektiv. De rene adverbier er derimod opført som selvstændige opslagsord. Til illustration af betydningsforskellen mellem t-adverbialet og det tilsvarende rene adverbium er der ved opslagsordene anført betydningsforklaringer og/eller eksempler, fx

\

1. lov|lig adj., -t, -e (i overensstemmelse med loven; retmæssig); være lovligt undskyldt.

2. lov|lig adv. (lidt for); lovlig fræk; lovlig meget.