§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele

\

(1) TILLADTE ORDDELINGER

\

Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles (a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran bøjningsendelser.

\

(a) Mellem sammensætningsled

\

Eksempler på tilladte orddelinger:

\

bage-pulver, grill-bar, halv-abe, intim-sfære, kakkel-ovn, rød-øjet, skole-psykolog, spejl-æg, spå-kvinde, træk-vind, syv-armet, tre-enighed, lande-vej, mælke-karton, rosen-olie, skibs-øl, studenter-eksamen, udviklings-tendens.

\

(b) Efter præfiks

\

Eksempler på tilladte orddelinger:

\

an-klage, a-typisk, be-svare, be-undre, bi-falde, des-orienteret, eks-portere, er-kende, for-stå, fore-skrive, ge-bærde, gen-part, in-direkte, mis-tænkelig, sam-handel, u-gerning, und-gå, ur-komisk, van-ære.

\

(c) Foran suffiks

\

Eksempler på tilladte orddelinger:

\

Foran suffiks der begynder med konsonant: styr-bar, læng-de, hellig-dom, mand-haftig, uviden-hed, demo-krati, far-lig, yng-ling, astro-logi, lys-ne, hæv-ning, triv-sel, tro-skab, syer-ske, gru-som, slug-vorn; bispe-dømme, frede-lig, køns-lig, femino-logi, værktøjs-mager, stands-mæssig, forsøgs-vis.

\

Foran suffiks der begynder med vokal: grin-agtig, bestyr-else, vid-en, fjog-et, støvsug-er, lak-ere, telefon-ere, moral-isere, dyrplag-eri, blod-ig, grev-inde, arv-ing, dyr-isk, baron-esse, kommun-isme, naz-isme.

\

Afledninger med suffiks der begynder med en vokal, kan desuden deles efter reglerne i § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen om orddeling uafhængigt af betydningen, fx besty-relse, la-kere, kommu-nisme. Undtaget herfra er dog afledninger med suffikserne -agtig og -inde.

\

(d) Foran bøjningsendelse

\

Eksempler på tilladte orddelinger:

\

skib-et, gevinst-en, deling-erne, delinger-ne, mand-en, frist-ede, hæng-er, sug-ende, rød-ere, klar-est.

\

Ord med bøjningsendelse kan desuden deles efter reglerne i § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen om orddeling uafhængigt af betydningen, fx ski-bet, man-den, fris-tede, fri-stede.

\

(2) IKKETILLADTE ORDDELINGER

\

I de fleste af de ord der består af flere betydningsbærende orddele, må der ikke deles så et enkeltbogstav eller en konsonantgruppe skilles fra den betydningsbærende orddel hvor de hører til. Det gælder (a) i sammensætninger, (b) i afledninger med præfiks og (c) i visse afledninger med suffiks (se nærmere nedenfor). Bindebogstaver regnes med til ordets første del.

\

(a) Sammensætninger

\

Eksempler på ikketilladte orddelinger:

\

»hal-vabe«, »rø-døjet«, »spej-læg«, »træ-kvind«, »sy-varmet«; »ang-stanfald«, »fer-skrøget«; »land-evej«, »rose-nolie«, »skib-søl«.

\

(b) Afledninger med præfiks

\

Eksempler på ikketilladte orddelinger:

\

»ank-lage«, »bes-vare«, »de-sorienteret«, »for-eskrive«, »fors-tå«, »mi-stænkelig«.

\

(c) Visse afledninger med suffiks

\

Eksempler på ikketilladte orddelinger i afledninger med suffiks der begynder med konsonant, eller med suffikserne -agtig eller -inde:

\

»hævn-ing«, »farl-ig«, »tros-kab«; »gri-nagtig«, »gu-dinde«; »fred-elig«, »køn-slig«, »mors-om«, »hovedstad-sagtig«.

\

Der kan heller ikke deles »pige-r«, »stør-st«, »hakk-else«, »forvitr-ing«, »hatt-en«, »forvitr-ede«, jf. § 15. Almindelige retningslinjer.2-3