§ 15. Almindelige retningslinjer

§ 15. Almindelige retningslinjer
\
Orddeling ved linjeskift markeres ved hjælp af en bindestreg (jf. § 57. Bindestreg) sidst på linjen. Ved orddeling i forbindelse med apostrof eller skråstreg deles der efter apostroffen eller skråstregen, jf. § 6. Apostrof.7 og § 60. Skråstreg.6. Ved parentes deles der før en begyndelsesparentes og efter en slutparentes, jf. § 56. Parentes.4. Ved anførselstegn deles der før et begyndende anførselstegn og efter et afsluttende anførselstegn (jf. § 58. Anførselstegn.5).
\
(1) ET PRAKTISK HJÆLPEMIDDEL
\
Orddeling er et hjælpemiddel til at overholde en bestemt linjelængde. Det er således praktisk at ord kan deles på forskellige, men lige korrekte måder, fx må-lingerne, mål-ingerne, målin-gerne, måling-erne, målinger-ne. Undertiden kan det være enklere at forklare hvordan et ord ikke må deles, end hvordan det må deles.
\
(2) MINDST ÉN VOKAL PÅ HVER LINJE
\
Når ord deles, skal der være mindst én vokal på hver linje. Man kan derfor ikke dele enstavelsesord som fx blomst, hingst, hugst, mindst, springsk, strengt, og af samme grund er orddelinger som fx »gedeha-ms«, »gevin-st« og »st-række« ikke korrekte.
\
Flerstavelsesord deles normalt så der kommer til at stå to eller flere bogstaver på hver linje. Men også orddelinger med kun ét bogstav (en vokal) først eller sidst på linjen kan være korrekte, fx å-bred, u-lykke, a-moralsk, trope-ø, radi-o, seng-e. Orddelinger med kun ét bogstav først på linjen er dog ofte unødvendige eftersom delestregen fylder (næsten) lige så meget som et bogstav.
\
(3) KONSONANTFORBINDELSER
\
(a) Sidst på linjen
\
Et ord må ikke deles sådan at der sidst på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer sidst i et ord (jf. dog § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele.1.a og § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »forvitr-ing«, »hatt-en«, »parall-elle«, »supp-leant«.
\
(b) Først på linjen
\
Et ord må ikke deles sådan at der først på en linje kommer til at stå en konsonantforbindelse som normalt ikke forekommer først i et ord (jf. dog § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele.1.a og § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen.2.b). Følgende orddelinger er altså ikke korrekte: »che-cken«, »ho-psa«, »sa-nger«, »su-pplere«.
\
(4) TO SLAGS ORDDELINGSREGLER
\
Reglerne for deling af ord ved linjeskift er af to forskellige typer. Den ene bygger på et princip om at man så vidt muligt skal dele mellem betydningsbærende orddele, mens den anden er uafhængig af orddelenes betydning.
\
Princippet om orddeling mellem betydningsbærende orddele er hovedprincippet når man skal dele sammensatte ord (se nærmere § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele.1.a). Ved deling af afledninger og bøjningsformer kan man i højere grad vælge om man vil dele mellem betydningsbærende orddele (se nærmere § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele.1.b-d), eller om man vil undlade at tage hensyn til betydningen (se nærmere § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen). Orddelingsangivelserne i ordbogens alfabetiske del følger princippet om orddeling uafhængigt af betydningen.

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Нужно сделать НИР?

Look at other dictionaries:

  • § 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele — (1) TILLADTE ORDDELINGER Sammensætninger, afledninger og bøjningsformer kan som hovedregel deles mellem deres betydningsbærende orddele. Der kan således deles (a) mellem sammensætningsled, (b) efter præfikser, (c) foran suffikser og (d) foran… …   Dansk ordbog

  • § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen — Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning: allike, billede, doven, huske, mandarin, peber, pige, stjerne. Og det kan gælde to og flerstavelsesord der ikke… …   Dansk ordbog

  • Terminologiudvalget — er et udvalg der har udarbejdet en liste over nogle almindelige it ord. Listen er blevet til som et resultat af diskussioner om it begreber og den sproglige side af brugen af dem. Terminologiudvalget har beskæftiget sig med ordene som et… …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”