- opføre
- op|fø|revb., -r, opførte, opført; opføre et teaterstykke; opføre sig dumt; opføre et hus; opføre navne på en liste
Dansk ordbog. 2015.
opføre
Look at other dictionaries:
Faber — (latin), smed, og generelt enhver håndværker, der arbejder i hårdt materiale. I den ældste romerske hærordning dannede fabri et selvstændigt korps, der skulle slå broer, opføre belejrings og forsvarsværker og så videre. Latinsk ordsprog: faber… … Danske encyklopædi
gebærde — 1 subst., n, r, rne håndbevægelse der skal erstatte eller supplere tale; = gestus, fagter; han prøvede at gøre sig forståelig med fagter og gebærder; han viftede hende til side med en gebærde 2 verb., r, de, t gebærde sig = opføre eller te sig på … Danske encyklopædi
hovmod — subst., et det at opføre sig hovmodigt; hovmod står for fald; i sit hovmod lod baronen bønderne ride træhesten … Danske encyklopædi
Københavns Slot — blev opført samme sted som Absalons Borg der i 1369 var blevet brudt ned af Hanseforbundet. Borgen blev ombygget mange gange. Det store indgangstårn, der blev kaldt Blåtårn, blev kendt som fængselstårn, hvor blandt andre Leonora Christina Ulfeldt … Danske encyklopædi
Ladylike — Som en lady bør opføre sig … Danske encyklopædi
Nørlund slot — var i 1300 tallet blot et tårn, en røverhule som Valdemar Atterdag lod nedrive i 1355. Borgen blev genopbygget og dannede fortsat udgangspunkt for udplyndring af rejsende mellem Randers og Aalborg. I slutningen af 1300 tallet gav dronning… … Danske encyklopædi
skikke — verb., r, de, t 1. skikke nogen eller noget efter nogen eller noget = sende en person eller en besked afsted for at hente nogen eller noget; = sende; vi må straks skikke bud efter en læge; kan du ikke skikke et bud ned efter pakke chokolade? 2.… … Danske encyklopædi
Titus Flavius Vespasianus — (30. december 30 13. september 81), romersk kejser fra 79 81, ældste søn af Vespasian (69 79). Claudius (41 54) lod Titus opdrage sammen med sin egen søn Britannicus. Nero (54 68) sendte Vespasian til Afrika som statholder, og i år 66 fik han… … Danske encyklopædi
forglemme — for|glem|me vb., r, forglemte, forglemt; forglemme sig (glemme hvordan man bør opføre sig); ikke at forglemme … Dansk ordbog
gebærde — I ge|bær|de 1. ge|bær|de sb., n, r, rne; gøre sig forståelig med fagter og gebærder II ge|bær|de 2. ge|bær|de vb., r, de, t (opføre); gebærde sig som et barn … Dansk ordbog
