- pligt
- pligtsb., -en, -er, -erne
Dansk ordbog. 2015.
pligt
Look at other dictionaries:
pligtmæssig — pligt|mæs|sig adj., t, e (som man har pligt til) … Dansk ordbog
pligtskyldig — pligt|skyl|dig adj., t, e (som man gør af pligt); takke pligtskyldigst … Dansk ordbog
pligttro — pligt|tro pligt|tro ubøj. adj. (pligtopfyldende) … Dansk ordbog
pligtaflevering — pligt|af|le|ve|ring sb., en, er, erne (lovbefalet aflevering af offentliggjorte værker til en statslig institution) … Dansk ordbog
pligtarbejde — pligt|ar|bej|de sb., t, r, rne … Dansk ordbog
pligtforsømmelse — pligt|for|søm|mel|se sb., n, r, rne … Dansk ordbog
pligtfølelse — pligt|fø|lel|se sb., n … Dansk ordbog
pligthugger — pligt|hug|ger sb., en, e, ne (forreste roer i en robåd) … Dansk ordbog
pligtlæsning — pligt|læs|ning sb., en, er, erne … Dansk ordbog
pligtmenneske — pligt|men|nes|ke sb., t, r, (r)ne … Dansk ordbog
