påkende

påkende
på|ken|de
vb., -r, påkendte, påkendt (afsige dom el. kendelse)

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Поможем написать курсовую

Look at other dictionaries:

  • Sandemænd — Kaldtes de mænd som efter jyske lov havde, under deres ed efter stemmeflerhed, at påkende visse vigtigere både civile og kriminelle retssager. De skulle være selvejere, og udnævntes af kongen på livstid i et antal af 8 i hvert herred …   Danske encyklopædi

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”