- påkende
- på|ken|devb., -r, påkendte, påkendt (afsige dom el. kendelse)
Dansk ordbog. 2015.
påkende
Look at other dictionaries:
Sandemænd — Kaldtes de mænd som efter jyske lov havde, under deres ed efter stemmeflerhed, at påkende visse vigtigere både civile og kriminelle retssager. De skulle være selvejere, og udnævntes af kongen på livstid i et antal af 8 i hvert herred … Danske encyklopædi