- påkende
- på|ken|devb., -r, påkendte, påkendt (afsige dom el. kendelse)
Dansk ordbog. 2015.
Dansk ordbog. 2015.
Sandemænd — Kaldtes de mænd som efter jyske lov havde, under deres ed efter stemmeflerhed, at påkende visse vigtigere både civile og kriminelle retssager. De skulle være selvejere, og udnævntes af kongen på livstid i et antal af 8 i hvert herred … Danske encyklopædi