- sprukken
- spruk|kenadj., -t, sprukne; en sprukken klang; sprukne læber
Dansk ordbog. 2015.
Dansk ordbog. 2015.
sprække — I spræk|ke 1. spræk|ke sb., n, r, rne II spræk|ke 2. spræk|ke vb., r, de el. sprak, sprækket el. sprukket (foran fælleskønsord sprækket el. sprukken el. sprukket), sprukne (jf. §31 34); en sprækket el. sprukket el. sprukken pølse; et sprækket el … Dansk ordbog