- udeblive
- u|de|bli|vevb., -r, udeblev, udeblevet (foran fælleskønsord udebleven el. udeblevet), udeblevne (jf. §31-34); en udebleven el. udeblevet deltager; et udeblevet brev; udeblevne deltagere
Dansk ordbog. 2015.
Dansk ordbog. 2015.
absentere — ab|sen|te|re vb., r, de, t; absentere sig (MILITÆR udeblive fra tjeneste; SPØGENDE fjerne sig) … Dansk ordbog