- udrustning
- ud|rust|ningsb., -en, -er, -erne, i sms. udrustnings-, fx udrustningsgenstand
Dansk ordbog. 2015.
udrustning
Look at other dictionaries:
Armatur — Udrustning, tilbehør, holder til elektrisk pære eller lysstofrør, fortegn vedrørende tonearten … Danske encyklopædi
Rustvogn — Ordet rustvogn stammer fra tysk og betød i ældre tid udrustning. Når datidens konger og storherrer tog på rejse, blev al militær udrustning, andet bagage og mad med mere placeret på en særlig konstrueret vogn, en rustvogn. Senere blev vognen også … Danske encyklopædi
Naukrari — var i det antikke Athen navnet på en ældgammel inddeling af landet. Af de 4 fyler var hver delt i 3 trittyer, og hver af disse i 4 naukrarier. Inddelingen i naukrarier var en lokal inddeling, hvis formål blandt andet var at lette… … Danske encyklopædi
Svend 3. Grathe — (Svend III), dansk medkonge sammen med Knud og Valdemar fra 1146 1157. Efter at faderen Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælges Svend til konge på Sjælland og i Skåne, Jyderne derimod foretrækker Knud, Magnus søn. Det kommer til krig … Danske encyklopædi
kit — I kit 1. kit sb., tet (et plastisk binde og tætningsmiddel) II kit 2. kit sb., tet, s el. kit, tene (udrustning, udstyr) … Dansk ordbog
rustkammer — rust|kam|mer sb., et, rustkamre, rustkamrene (HISTORISK rum til opbevaring af våben og udrustning) … Dansk ordbog
tros — sb., set (en hærs udrustning) … Dansk ordbog
træn — sb., et (militær afdeling der transporterer udrustning og forsyninger) … Dansk ordbog
våbenart — vå|ben|art sb., en, er, erne (hærafdeling med ensartet udrustning; bestemt type våben) … Dansk ordbog
