uomgængelig

u|om|gæn|ge|lig

adj., -t, -e, som adv. også uden -t, fx det var uomgængelig(t) nødvendigt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig) (som man ikke kan komme udenom; som er svær at omgås); en uomgængelig nødvendighed; sur og uomgængelig