§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer

\

Præteritum participium har bøjningsformer der betegner bestemthed, tal og køn:

\

(1) BESTEMT FORM OG PLURALIS

\

Den bestemte form er lig med pluralisformen. I nogle svagtbøjede verber er endelsen -ede, i andre -te:

\

den lejede bil.

det kendte ansigt.

de vaskede duge.

nogle udvalgte deltagere.

\

I nogle stærktbøjede verber er endelsen -ne, i andre -ede og i atter andre -te:

\

nogle for længst afhjulpne mangler.

den beskrevne fremgangsmåde.

i det givne øjeblik.

den opslåede stilling.

fastslåede kendsgerninger.

den afbrudte forestilling.

det udeladte afsnit.

et par slidte sko.

\

I enkelte tilfælde kan endelsen valgfrit være -ede eller -ne, fx den bedragede el. bedragne hustru.

\

Præteritum participium af stærkt bøjede verber er opført i selve Retskrivningsordbogen på deres alfabetiske plads når vokalen i participiet er en anden end i infinitiven, fx

\

hjul|pet præt. ptc. af hjælpe.

\

(2) KØNSBØJNING I UBESTEMT FORM SINGULARIS

\

Kønsbøjning af præteritum participium kan forekomme i den ubestemte singularisform af de participier som i bestemt form og pluralis kan have endelsen -ne. Der kan skelnes mellem en intetkønsform (ubøjet form) med endelsen -et og en fælleskønsform med endelsen -en:

\

fundet — funden.

strøget — strøgen.

udkommet — udkommen.