§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.

\

(1) EFTER HAVE OG FÅ

\

Efter hjælpeverberne have og få bruges præteritum participium i ubøjet form (ubestemt singularis intetkøn):

\

Vi har lejet en bil til turen.

Spejderne fik solgt alle lodsedlerne.

Hun skal nok snart få brugt pengene.

Hvor har du fundet de sager?

Jeg har fået stjålet min cykel.

\

(2) EFTER VÆRE OG BLIVE

\

Efter hjælpeverberne være og blive bruges præteritum participium i nogle tilfælde i ubøjet form, i andre tilfælde i bøjet form:

\

(a) Handlingsforløb

\

Når der fortrinsvis tænkes på et handlingsforløb, bruges ubøjet form:

\

Hele tre biler blev lejet til turen.

Alle lodsedler blev solgt af spejderne.

Pengene vil nok snart blive brugt.

Er de sager stadig ikke blevet fundet?

Min cykel er blevet stjålet.

De blev overrasket af uvejret.

Er kagerne spist eller smidt ud?

Billetterne til i morgen er allerede afbestilt.

\

(b) Tilstand

\

Når der fortrinsvis tænkes på en tilstand (jf. også § 34. Præteritum participium som frit prædikativ), kan participiet behandles som et adjektiv og bøjes (jf. § 35. Adjektiver dannet af præteritum participium). Det gælder især når participiet er gradsbestemt:

\

Hans sko er meget slidte.

Vi blev ret overraskede da vi hørte fra ham.

Medarbejderne er særdeles motiverede.

\

Men i mange tilfælde er ubøjet form almindelig sprogbrug uanset om der er tale om en handling eller en tilstand:

\

Alle tre biler er lejet (el. lejede).

Begge deres børn er adopteret (el. adopterede).

Tallene i eksemplet er reguleret (el. regulerede).

Nødderne er hakket (el. hakkede).

Hvor mange af bilerne er nye, og hvor mange er brugt (el. brugte)?

Tusindvis af boliger er misligholdt (el. misligholdte).

\

Ubøjet form er helt almindelig når præteritum participium indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, fx irriteret over, beregnet til, indstillet på:

\

Vi var irriteret (el. irriterede) over at høre på hendes beklagelser.

Beslagene er beregnet (el. beregnede) til udendørs brug.

Ministrene synes at være indstillet (el. indstillede) på at forfølge sagen.

Vi ser os nødsaget (el. nødsagede) til at aflyse.

\

(3) EFTER ANDRE VERBER

\

Også i andre tilfælde hvor præteritum participium hører nøje sammen med sætningens verbal, bruges normalt ubøjet form:

\

Rapporterne forlanges indleveret senest onsdag.

Cyklerne bedes henstillet i stativerne.

Ejendomsmægleren venter begge huse solgt i morgen.

Det gælder om at få pengene brugt i en fart.

Kunden ønsker møblerne ombetrukket.

Jeg har fået min cykel stjålet.

Man har hørt alle ansøgerne beskrevet som uduelige.