§ 40. Indledning

\

Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn (punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv., jf. § 2. Tegn.1) bruges som hovedregel til at sammenbinde eller adskille helheder i teksten og har ofte en funktion der svarer til fx rytme, tempo og pauser i det talte sprog.

\

De forskellige tegn kan præge en skreven tekst i forskellig grad. En tekst med mange udråbstegn eller prikker eller tankestreger kan let komme til at virke påfaldende på læseren.

\

Reglerne for de forskellige tegn er heller ikke af samme art. Ved nogle tegn — fx ved komma og spørgsmålstegn — er der tale om faste regler for hvornår man skal sætte tegn, og hvornår man ikke skal. Ved andre tegn — fx ved udråbstegn og tankestreg — er der tale om regler der giver en udstrakt grad af valgfrihed, og som i højere grad har karakter af tilbud end af påbud.