§ 49. Komma eller ikke komma

§ 49. Komma eller ikke komma
\
(1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA
\
Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen (se dog § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele.5 og § 49. Komma eller ikke komma, punkt 3 nedenfor)
Eksemplerne i det følgende viser kommateringen ved ledsætninger afhængigt af om man har valgt at sætte startkomma (venstre spalte), eller om man har valgt at udelade startkommaet (højre spalte).
\
Eksemplerne er opdelt i grupper.
Gruppe (a) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte slutkomma, og kommateringen er derfor den samme uanset om man i øvrigt har valgt at sætte startkomma eller ej.
Gruppe (b) indeholder eksempler hvor der kun er mulighed for at sætte startkomma, og kommateringen er derfor forskellig alt efter om man har valgt at sætte startkomma eller ej.
Det samme gælder gruppe (c), der indeholder eksempler hvor der er mulighed for både at sætte slutkomma og startkomma, og gruppe (d), der indeholder eksempler med flere ledsætninger i samme helsætning.
\
(a) Eksempler der kun har mulighed for slutkomma:
\
Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr.
Mens vi stod og så ud over Islands Brygge, fortalte min makker om sine sommerferieplaner.
At svalerne flyver lavt, er nu ikke noget sikkert tegn på regn.
Selvom vi havde sovet længe, var ilden ikke gået ud.
Hvis nogen af beboerne har betalt for meget i acontovarme, får de pengene tilbage til den første.
Hvorfor hun er forsinket, ved vi ikke.
\
(b) Eksempler der kun har mulighed for startkomma:
\
Startkomma valgt til
\
Vi forventer, at det bliver regnvejr.
Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn, at svalerne flyver lavt.
Jeg gik, for at hun kunne være alene.
Han var nervøs for, at hun skulle føle sig alene.
Jeg gik, fordi hun havde bedt om at være alene.
Det blæser, så (at) hele huset ryster.
Spis, så længe du er sulten.
Det er længe siden, svalerne har fløjet så lavt.
Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt.
Pokkers også, at svalerne flyver så lavt!
Manden, der ville være en østers (filmtitel)
Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere, som har betalt for meget i acontovarme.
Ske, hvad der vil.
Godt, du kom.
Ring, hvis det bliver regnvejr.
Tag bare et æble, eller hvad du vil have.
Tro, hvad du vil.
De fløj, som om der var optræk til regn.
Han har ingen idé om, hvor mange af dem der vil med.
Vi ved ikke, hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.
\
Startkomma valgt fra
\
Vi forventer at det bliver regnvejr.
Det er nu ikke noget sikkert tegn på regn at svalerne flyver lavt.
Jeg gik for at hun kunne være alene.
Han var nervøs for at hun skulle føle sig alene.
Jeg gik fordi hun havde bedt om at være alene.
Det blæser så (at) hele huset ryster.
Spis så længe du er sulten.
Det er længe siden svalerne har fløjet så lavt.
Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt.
Pokkers også at svalerne flyver så lavt!
Manden der ville være en østers (filmtitel)
Der er for længst blevet udsendt en opgørelse til de beboere som har betalt for meget i acontovarme.
Ske hvad der vil.
Godt du kom.
Ring hvis det bliver regnvejr.
Tag bare et æble eller hvad du vil have.
Tro hvad du vil.
De fløj som om der var optræk til regn.
Han har ingen idé om hvor mange af dem der vil med.
Vi ved ikke hvilke af de nye elever der kommer i elevrådet.
\
(c) Eksempler der har mulighed for både slutkomma og startkomma:
\
Startkomma valgt til
\
Jeg lagde straks mærke til, at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply.
Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.
Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter, hvor kontoret er lukket), skal porten låses.
Den, der sover, synder ikke.
Det hold, som jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Det hold, jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Vi havde hans bemærkninger om, at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne, da vi indbød ham til at deltage i debatten.
\
Startkomma valgt fra
\
Jeg lagde straks mærke til at svalerne fløj lavt, og hentede derfor min paraply.
Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen, og at stævnet kan holdes.
Når bygningen forlades efter kl. 18 (eller på tidspunkter hvor kontoret er lukket), skal porten låses.
Den der sover, synder ikke.
Det hold som jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Det hold jeg arbejder på, starter kl. 23.30.
Vi havde hans bemærkninger om at så små kommuner ikke bør drive biblioteker, i tankerne da vi indbød ham til at deltage i debatten.
\
(d) Ledsætninger der er led i andre ledsætninger
\
Bemærk at der, hvis man vælger at sætte startkomma, skal sættes komma foran alle ledsætninger indenfor samme helsætning, altså også foran ledsætninger der er led i andre ledsætninger (se eksempler i venstre spalte nedenfor). Og bemærk tilsvarende at der, hvis man vælger ikke at sætte startkomma, først skal sættes slutkomma når ledsætningen er helt slut, dvs. at man ved ledsætninger der er led i andre ledsætninger, først skal sætte komma (eller et andet sluttegn) efter den sidste af ledsætningerne (se eksempler i højre spalte nedenfor):
\
Startkomma valgt til
\
Man siger, at det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt.
Skønt man siger, det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på, at det bliver tørvejr hele dagen.
At det bliver regnvejr, når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring.
Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, når han ikke får sin vilje.
\
Startkomma valgt fra
\
Man siger at det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt.
Skønt man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, vil jeg nu løbe an på at det bliver tørvejr hele dagen.
At det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt, er en gammel erfaring.
Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med når han ikke får sin vilje.
\
Ledsætninger kan dog godt stå ved siden af hinanden uden at den sidste ledsætning er led i den første, og i så fald sættes slutkommaet regelret dér hvor den første ledsætning slutter, fx
\
Startkomma valgt til
\
Vi havde godt hørt, at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.
\
Startkomma valgt fra
\
Vi havde godt hørt at han er svær at samarbejde med, da vi opstillede ham til bestyrelsen.
Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan indbringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.
\
Se også § 49. Komma eller ikke komma, punkt 2 om komma mellem sideordnede ledsætninger og § 50. Startkommaets placering.6 om startkommaets placering ved ledsætninger med hv-ord, som om og fordi.
\
(2) MELLEM SIDEORDNEDE LEDSÆTNINGER
\
(a) Der sættes komma mellem sideordnede ledsætninger:
\
At flyet landede planmæssigt, og at hun nåede rettidigt frem til mødet, var simpelthen et lykketræf.
Hvis publikum svigter, eller hvis der igen kommer prisforhøjelser, får vi underskud.
Når alle melder sig, og når ingen svigter, skal det nok gå.
\
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
\
Startkomma valgt til
\
Han sagde, at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.
Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.
Det er et emne, som mange kender til, men som kun få vil tale om.
\
Startkomma valgt fra
\
Han sagde at han meldte afbud, og at han ville sende en begrundelse.
Planten trives bedst hvor jorden er sumpet, og hvor der er skygge.
Det er et emne som mange kender til, men som kun få vil tale om.
\
(b) Sideordnede ledsætninger med fælles indledningsord
\
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan dog valgfrit udelades når ledsætningerne har fælles indledningsord, dvs. når underordningskonjunktionen er udeladt i den anden (eller en senere) ledsætning. Denne valgfrihed gælder uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
\
Startkomma valgt til
\
Planten trives bedst, hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.
Vi får underskud, hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.
Jeg tror, at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne, som mange kender til(,) men kun få vil tale om.
Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.
\
Startkomma valgt fra
\
Planten trives bedst hvor jorden er sumpet(,) og der er skygge.
Vi får underskud hvis publikum svigter(,) og der igen kommer prisforhøjelser.
Jeg tror at Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne som mange kender til(,) men kun få vil tale om.
Når alle melder sig(,) og ingen svigter, skal det nok gå.
\
Kommaet mellem sideordnede ledsætninger kan også udelades når indledningsordet (at eller som) mangler i både den første og den anden ledsætning:
\
Startkomma valgt til
\
Jeg tror, Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne, mange kender til(,) men kun få vil tale om.
\
Startkomma valgt fra
\
Jeg tror Olsen bliver forfremmet(,) og Jensen rejser.
Det er et emne mange kender til(,) men kun få vil tale om.
\
(3) FAST STARTKOMMA VED SELVSTÆNDIGE LEDSÆTNINGER
\
Der sættes altid startkomma ved selvstændige ledsætninger, herunder parentetiske relativsætninger, fx
\
Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før.
\
Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma. Se nærmere i § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele.5, der også giver flere eksempler på ledsætninger med fast startkomma.
\
(4) IKKE KOMMA MELLEM KONJUNKTION OG LEDSÆTNING
\
Der sættes ikke komma mellem konjunktioner som og, men, eller, for, thi, så, at og en efterfølgende ledsætning:
\
Hun var højt kvalificeret, og da vi i forvejen har for få kvindelige kranførere, gav vi hende jobbet.
Der er flere muligheder, men har De ikke vinterdæk, må De hellere køre denne vej.
Det kan være farligt, for når der er pålandsvind, slår bølgerne op over molen.
Der er næsten overtegnet, så hvis du vil med, må du melde dig til med det samme.
\
Kommaet mellem konjunktion og ledsætning udelades uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma:
\
Startkomma valgt til
\
Han har lovet, at når han kommer til byen, så vil han besøge os.
Jeg forstår, at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage.
\
Startkomma valgt fra
\
Han har lovet at når han kommer til byen, så vil han besøge os.
Jeg forstår at uanset hvad resultatet bliver, så vil hun klage.
\
Se også § 50. Startkommaets placering.2 om startkommaets placering ved forbindelser med som og end.
\
(5) VALGFRIT STARTKOMMA I SÆTNINGSKNUDE
\
I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (se eksempler i venstre spalte). Men hvis man ellers ikke sætter startkomma ved ledsætninger, skal der heller ikke sættes startkomma ved sætningsknuder (se eksempler i højre spalte).
\
Startkomma valgt til
\
Det ved han(,) at vi gør.
(Men: Han ved, at vi gør det).
Det tror jeg(,) at han ved(,) at vi gør.
(Men: Jeg tror, at han ved, at vi gør det).
Hvem synes I(,) vi skal invitere?
At det er upraktisk, mente jeg(,) vi allerede var blevet enige om.
Her er der vist ikke mange(,) der bryder sig om at bo, når først vinteren sætter ind.
I har slet ikke fortalt, hvem I synes(,) vi skal invitere.
Vi har truffet en afgørelse, (som) jeg ikke venter(,) han bliver glad for.
Bogen har nogle mangler, (som) man må håbe(,) er rettet i kommende udgaver.
\
Startkomma valgt fra
\
Det ved han at vi gør.
Det tror jeg at han ved at vi gør.
Hvem synes I vi skal invitere?
At det er upraktisk, mente jeg vi allerede var blevet enige om.
Her er der vist ikke mange der bryder sig om at bo når først vinteren sætter ind.
I har slet ikke fortalt hvem I synes vi skal invitere.
Vi har truffet en afgørelse (som) jeg ikke venter han bliver glad for.
Bogen har nogle mangler (som) man må håbe er rettet i kommende udgaver.
\
(6) VALGFRIT KOMMA VED UFULDSTÆNDIGE LEDSÆTNINGER OG LIGN.
\
(a) Efter ufuldstændige ledsætninger og lign.
\
Efter ufuldstændige ledsætninger hvor verbalet er udeladt, og efter faste udtryk der kan opfattes som ledsætninger (eller ufuldstændige ledsætninger), kan der valgfrit sættes slutkomma, fx
\
Hvis hun får lov, kommer hun. Hvis ikke(,) ved vi nu grunden.
Skønt syg og nervesvækket(,) deltog han i mødet.
Hvornår(,) kan ingen få opklaret.
For så vidt angår § 22(,) har jeg ingen indvendinger.
Som tidligere nævnt(,) var situationen kritisk.
Han interesserede sig kun for skader forårsaget af gammastråling(,) og afviste helt at beskæftige sig med andet.
\
Det anbefales dog at være tilbageholdende med at sætte komma i sådanne tilfælde.
\
(b) Foran ufuldstændige ledsætninger og lign.
\
Foran ufuldstændige ledsætninger og visse faste ledsætningslignende udtryk sættes der normalt ikke startkomma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma ved ledsætninger:
\
Startkomma valgt til
\
Vi aftalte, at han skulle gå til højre og jeg til venstre.
Man siger jo, at tiderne ændres og vi med dem.
Der er ingen, der er mere ked af det end Ole.
Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange.
Jeg har lige så god kondi som du.
Vi nåede det alligevel takket være Ole.
Ordlyden er som følger.
\
Startkomma valgt fra
\
Vi aftalte at han skulle gå til højre og jeg til venstre.
Man siger jo at tiderne ændres og vi med dem.
Der er ingen der er mere ked af det end Ole.
Der kommer gæster, men vi ved ikke hvor mange.
Jeg har lige så god kondi som du.
Vi nåede det alligevel takket være Ole.
Ordlyden er som følger.
\
Sådanne udtryk kan undertiden stå med en vis selvstændighed og kan af den grund afgrænses med komma uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma (jf. § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele).

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Нужен реферат?

Look at other dictionaries:

  • § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …   Dansk ordbog

  • § 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… …   Dansk ordbog

  • § 46. Opremsningskomma mv. — (1) GENERELT Der sættes komma (opremsningskomma) mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion. I praksis vil det sige at der sættes komma hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller: Han købte kartofler, gulerødder og… …   Dansk ordbog

  • § 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget …   Dansk ordbog

  • § 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma …   Dansk ordbog

  • § 52. Kolon — (1) FORAN ORDRET GENGIVELSE Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.: Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.« Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!« På skiltet skrev jeg:… …   Dansk ordbog

  • § 41. Slutpunktum — (1) MELLEM SÆTNINGER OG INDE I SÆTNINGER Punktum kan bruges til at afgrænse og afslutte selvstændige eller forholdsvis selvstændige dele af en tekst, først og fremmest helsætninger (med eller uden ledsætninger): Jeg tager som regel med bussen.… …   Dansk ordbog

  • § 55. Tankestreg — Tankestreg har form som en vandret streg (i typografi længere end bindestreg) og skrives eller trykkes med afstand (spatium) til de omgivende ord. (Om tankestreg brugt som bindestreg, se § 57. Bindestreg.9) (1) MELLEM HELSÆTNINGER Tankestreg kan… …   Dansk ordbog

  • Pferd — (s. ⇨ Ross). 1. A blind Ferd trefft gleich (gerade) in Grüb herein. (Jüd. deutsch. Warschau.) 2. Alte Pferde achten der Peitsche nicht. Lat.: Psittacus senex ferulam negligit. (Gaal, 926.) 3. Alte Pferde gehen nicht durch. Holl.: Het hollen is… …   Deutsches Sprichwörter-Lexikon

  • § 40. Indledning — Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn (punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv., jf. § 2. Tegn.1) bruges som hovedregel til at sammenbinde eller adskille helheder i teksten og har ofte en funktion der svarer …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”