§ 53. Spørgsmålstegn

§ 53. Spørgsmålstegn
\
(1) EFTER SPØRGSMÅL
\
Man bruger spørgsmålstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som spørgsmål:
\
Sover du?
Er det i morgen han rejser? Og hvor længe bliver han så i USA?
Vil du have kaffe? Eller øl?
Mon hun nu mener det alvorligt?
»Hvor bor du?« spurgte jeg.
Hvad skal vi gøre?
De har allerede spist?
Med eller uden sennep og ketchup?
Nye prisstigninger på vej?
Allerede?
Hvorfor?
\
Spørgsmålstegnet bruges kun ved direkte spørgsmål:
\
Spurgte du hvor han boede?
Ved I hvem han er?
\
Der skal således ikke spørgsmålstegn i fx
\
Jeg spurgte hvor han boede.
Vi ved ikke hvem han er.
\
(2) EFTER UDRÅBSSPØRGSMÅL
\
Efter udråbsspørgsmål (retoriske spørgsmål) kan der sættes spørgsmålstegn eller udråbstegn:
\
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie?
Hvem har ikke lyst til et par dages ekstra ferie!
\
Er du rigtig klog?
Er du rigtig klog!
\
(3) FLERE SPØRGSMÅL — FÆLLES TEGN
\
Er flere spørgende ord eller sætninger indholdsmæssigt tæt forbundet, sættes der ét fælles spørgsmålstegn:
\
Er det i morgen han rejser, eller er det først i overmorgen?
Kaffe eller te?

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Поможем сделать НИР

Look at other dictionaries:

  • spørgsmålstegn — spørgs|måls|tegn sb., et, spørgsmålstegn, ene …   Dansk ordbog

  • § 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn — (1) TEKSTBEGYNDELSE MV. Første ord i en tekst, fx i en bog, en avis, et digt, et brev eller en annonce, skrives med stort begyndelsesbogstav. Det gælder også første ord i et tekstafsnit, fx i et kapitel, en paragraf eller et »nyt afsnit«… …   Dansk ordbog

  • § 56. Parentes — (1) OMKRING TILFØJELSER, FORKLARINGER OG LIGN. Parentes omkring ord, orddele eller sætninger kan bruges til at betegne tilføjelse, nærmere forklaring, specifikation eller alternativ mulighed: Arresø (i Nordsjælland) er Danmarks største sø. Træet… …   Dansk ordbog

  • § 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget …   Dansk ordbog

  • § 2. Tegn — (1) ALMINDELIGE TEGN I almindelige danske ord og tekster bruges følgende tegn (accenter og interpunktionstegn): ´ accenttegn (accent aigu …   Dansk ordbog

  • § 40. Indledning — Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. De enkelte tegn (punktum, semikolon, komma, spørgsmålstegn osv., jf. § 2. Tegn.1) bruges som hovedregel til at sammenbinde eller adskille helheder i teksten og har ofte en funktion der svarer …   Dansk ordbog

  • Bombino Bianco — En af de vigtigste grønne druer i Puglien. Giver ofte meget neutrale vine og bruges ofte i blandinger. Har i Puglien tilnavnet Bon Vino god vin. Bonarda En blå italiensk druesort, der især bruges i Piemonte, hvor den imidlertid som regel er en… …   Danske encyklopædi

  • § 48. Helsætninger — Det er normalt punktum der bruges til at adskille helsætninger, men ofte hører to eller flere helsætninger så tæt sammen at det er tilstrækkeligt at adskille dem med komma: (1) MELLEM HELSÆTNINGER DER ER FORBUNDET MED KONJUNKTION Der sættes komma …   Dansk ordbog

  • § 54. Udråbstegn — (1) EFTER UDRÅB, ORDRER OG LIGN. Man kan bruge udråbstegn for at vise at ord eller sætninger er ment som udråb, ordrer, opfordringer, ønsker, udtryk for forundring og lign.: Hallo! Hænderne op! God weekend! På gensyn! Stik mig lige… …   Dansk ordbog

  • § 58. Anførselstegn — Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og ... ; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller ... (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk… …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
… Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”