§ 10. Konsonanter i bøjningsformer

§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
\
(1) KONSONANTER EFTER TRYKSTÆRK VOKAL
\
Foran en bøjningsendelse der begynder med en vokal, skrives der dobbelt konsonant når den foranstående vokal er kort og trykstærk, fx skuddet, tilskuddet, matte. Tilsvarende skrives der enkelt konsonant når den foranstående vokal er lang, fx skuden, hele. Reglen gælder også for bøjningsformer af fremmedord, fx pubben, hittet, giraffen, parallelle; keruben, heatet, biografen, parate, cottoncoaten.
I enkelte af de ord der kan udtales med både lang og kort vokal, kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant, fx gran(n)et (støvgran; lille mængde), trin(n)ene, tyran(n)en.
Der er en del undtagelser fra reglen. De vigtigste er følgende:
\
(a) Ord der ender på j eller v
\
Bogstaverne j og v skrives altid enkelt, fx vejen, støjen, navet, skoven.
\
(b) Ord der ender på n, udtalt som ng
\
Et n der udtales som ng, skrives altid enkelt, fx bassinet, faconen, terrænet.
\
(c) Ord der ender på stum konsonant eller c
\
En stum konsonant og konsonanten c skrives altid enkelt, fx atelieret, succesen, kompromiset, buffeten, fileter, trikoterne, ragouten, aspicen.
\
(d) Ord med langt æ
\
I nogle få ord skrives der dobbelt konsonant efter et langt æ. Det drejer sig om ord som en læg, et læg, skæg (substantiv og adjektiv), væg, en æg, et æg, æt. Der skrives altså fx læggen (til forskel fra lægen), skægget, skæggeste, væggen (til forskel fra vægen), æggene, ætten. Derudover kan der valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet næb: næb(b)et, næb(b)ene.
\
(2) KONSONANTER EFTER STAVELSE MED BITRYK
\
For bøjning af usammensatte substantiver der ender på enkelt konsonant, og hvis sidste stavelse har bitryk — dvs. ord af typen møtrik, minimum, leksikon — gælder følgende regler:
\
(a) Konsonanterne k, m, p, s, t og hårdt g
\
Konsonanterne k, m, p, s og t samt g når det udtales hårdt, skrives dobbelt:
\
møtrikker, kautsjukken, minimummet, punktummer, senneppen, bryllupper, atlasset, globusser, facittet, idrætten, hotdoggen, humbuggen el. humbugget.
\
Der kan dog valgfrit skrives enkelt eller dobbelt konsonant i bøjningsformer af ordet tandem: tandem(m)en, tandem(m)er.
I substantiver der ender på -es, skrives der altid enkelt konsonant, fx aspargesen, birkesene. Om ord med suffikset -dom, se § 8. Hovedregler.1
\
(b) Andre konsonanter
\
Alle andre konsonanter skrives enkelt:
\
festivalen, stencilen, dumrianer, leksikoner, marmoret.
\
Der kan dog valgfrit skrives dobbelt-l i bøjningsformerne af karneval og marskal, fx karneval(l)et og marskal(l)er.

Dansk ordbog. 2015.

Игры ⚽ Поможем написать курсовую

Look at other dictionaries:

  • § 9. Konsonanter i opslagsformer — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER Der skrives dobbelt konsonant mellem to vokaler når den foranstående vokal er kort og trykstærk, og den efterfølgende vokal er tryksvag: skrubbe, hedde, bygge, trække, skulle, tapper, værre, masse. Der skrives… …   Dansk ordbog

  • § 8. Hovedregler — (1) KONSONANTER MELLEM VOKALER For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal, fx læsse, hallen, bassen, og enkelt konsonant efter en lang vokal, fx læse, halen, basen. Denne regel gælder …   Dansk ordbog

  • § 17. Orddeling uafhængigt af betydningen — Mange ord deles uafhængigt af betydningen. Det gælder fx to og flerstavelsesord der ikke består af stavelser med hver sin betydning: allike, billede, doven, huske, mandarin, peber, pige, stjerne. Og det kan gælde to og flerstavelsesord der ikke… …   Dansk ordbog

  • § 23. Substantiver på -el, -en og -er — I mange af de substantiver der ender på el, en eller er, kan eller skal e foran l, n eller r stryges når ordet bøjes: gidsel gidslet gidsler. figen figenen fig(e)ner. teater teat(e)ret teatre. Bemærk at der ikke kan stå to ens konsonanter foran l …   Dansk ordbog

Share the article and excerpts

Direct link
Do a right-click on the link above
and select “Copy Link”